|
Kommentar
til siden
Rentetilpasningslån består af obligationer med kort løbetid
Selvom lånet har en løbetid på op til 30 år, så er det sammensat af obligationer med væsentligt kortere løbetid. Når obligationerne udløber skal lånet rentetilpasses, hvilket sker ved salg af nye obligationer. Under normale omstændigheder så er renten på obligationer med kort løbetid lavere end for obligationer med lang løbetid.
Mange varianter af rentetilpasningslån
Der er forskel på, hvordan rentetilpasningslån er skruet sammen, og ikke alle realkreditinstitutter tilbyder de samme lånekonstruktioner. Typisk ligger forskellen i, hvor stor en del af lånets gæld der rentetilpasses, og om renteændringer påvirker lånets løbetid eller de løbende ydelser. Ud over renterisici kan der være forskelle i omkostninger, samt vilkår ved rentetilpasning og afdragsfrihed. Rentetilpasning
Dit realkreditselskab kontakter dig et par måneder før dit lån skal
rentetilpasses. Du skal så tage stilling til, hvilken variant du
ønsker at fortsætte med eller, om du ønsker en helt anden lånetype.
Realkreditselskaberne har ofte vidt forskellige anbefalinger. Det
skyldes dels kommercielle interesser og dels forskellige opfattelser af
den fremtidige renteudvikling.
Det stiller boligejerne i en vanskelig situation - for hvem skal man tro
på?
"To af landets største realkreditinstitutter råder deres kunder helt forskelligt, når de skal have rentetilpasset deres lån om bare en
uge."
Kilde:
TV-2 Finans, den 23. november 2007
Rentetilpasningslån kræver grundig rådgivning
Lån med variabel rente er generelt mere risikable end fastforrentede lån, og i særdelshed hvis du vælger
afdragsfrihed. Derfor stiller rentetilpasningslån større krav til ”luft” i økonomien end fastforrentede lån. Du bør ikke vælge et rentetilpasningslån uden forudgående rådgivning.
|