Forside > Anbefaling

Peter Mathiasen, stats.aut.revisor:

"Selvom vi er forholdsvis bevandret i finansieringsverdenen fandt vi, at markedet for belåning af fast ejendom og de udbudte produkter havde en uoverskuelig varians. Vi vidste, at visse penge – og realkreditinstitutter enten var koblet sammen eller lagde sig tæt op ad hinanden, hvorfor vi søgte en uvildig og uafhængig rådgivning.

Ved et tilfælde fandt vi et link på www.google.dk til Poul Gammelgaard, som fik nogle ”rå” oplysninger og beredvilligt mødte op til en drøftelse af muligheder for finansiering af fast ejendom.

Det var en positiv oplevelse, primært fordi vi fandt, at Poul Gammelgaard var uafhængig, havde et indgående kendskab til ikke bare markedet, men også de afviklingsmønstre, som er ret signifikante for mennesker, der har lån i fast ejendom.

Vi behøvede ikke megen diskussion for, at indse, at de fakta, som Poul Gammelgaard kunne fremlægge og redegøre for var realistiske og fornuftige.

Det var nok en af de bedste kopper kaffe, vi har investeret i lang tid og vi ser frem til en bedre sammensat finansiering af vor ejendom ved hjælp af en uvildig rådgivning. Det skal dog nævnes, at Poul’s hjemmeside godt kunne trænge til lidt opstramning, men rådgivningen er meget relevant."


Jeppe og Jonna, København:

"Det er første gang vi skal låne til boligkøb, og vi kendte ikke meget til lånemarkedet her, da vi flyttede til Danmark for kun et år siden. Men nu er vi meget bedre orienteret og har en plan om hvordan vi skal tage fat.

Ved at søge efter informationer på nettet blev vi opmærksom på www.boligoekonomen.dk og besluttede os for en uvildig rådgivning. Det har fra starten været en sympatisk og forstående dialog. Poul Gammelgaard er en ekspert, der kan forklare komplicerede sammenhænge på en enkelt og forståelig måde. Rådgivningen har været velstruktureret og tilpasset vores behov. Den fremlagde muligheder for os og fremmede vores beslutninger i forhold til finansiering af vores bolig. 

Vi er rigtig glade for den rådgivning vi fik og vil gerne anbefale www.boligoekonomen.dk til enhver, der skal til at optage lån til bolig."


Ellen og Carsten, Stenløse:

"Vi kan vi på det varmeste anbefale BoligØkonomen. Vores hus stod foran en større renovering, og det var oplagt at låne i husets friværdi. 

Lånemarkedet virkede uoverskueligt, og vi kontaktede BoligØkonomen. På en rolig og overbevisende måde blev vi guidet igennem lånenes fordele og risici, og hvem der tilbyder de forskellige lån. Rådgivningen tog udgangspunkt i vores privatøkonomiske råderum og vores holdning til risici. 

Da mødet var slut, stod vi med en fornemmelse af, at det med boligfinansiering i bund og grund ikke var så kompliceret, da vi havde fået det forklaret på en let forståelig måde."

 

Rådgivning blev gratis rådgivning

Interview i Børsen med Gert Laursen, København.

"Med de penge, som jeg har sparet ved at få det rigtige lån fra starten af, så har den rådgivning, jeg har købt hos boligoekonomen.dk, været ganske gratis. Jeg har både sparet penge og fået bedre sikkerhed for, at jeg traf det rigtige valg i min situation,« fastslår han og anbefaler andre boligejere at søge alternativ rådgivning i form af uafhængige rådgivere, inden de vælger lån til boligkøbet."